mandag den 5. juli 2010

Vi er afsted




Vi fik købt vores drømme autocamper i sidste øjeblik. Ugen optil afrejsen blev en smule hektisk med pakning og aflevering af lejlighed. Den endte dog med en dejlig familie skovtur i Dyrehaven, hvor vi stolt fik vist vores nye hjem frem.


Søndag den 4. juli kl. 18.30 kørte vi endelig af sted fra Englandsvej, mod den lille tyske by Plön. Vi klarede strækningen på næsten fire timer og ankom akkurat fire minutter efter lukketid til Nature Camping Spitzenort. Vi fik dog overtalt ejeren til at lukke os ind alligevel.


Plön ligger i Schleswig-Holstein og er omgivet af fantastiske smukke søer og kæmpe skove. Vi fik slappet lidt af under markisen, indrettet camperen, og tog os en lille cykeltur ind til midtbyen, med TomTom i cykeltasken. Der fik vi noget dejligt tysk bistromad, og kold øl naturligvis, til frokost. Her var så hyggeligt at vi snuppede en overnatning mere.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar